Anmeldelse af lønmodtageres krav sker via en digital anmeldelse, der findes på fondens hjemmeside. Lønmodtager skal signere anmeldelsen med elektronisk ID (eID). De krav, der kan anmeldes, er følgende:
-
1) Løn og andet vederlag.
-
2) Erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet.
-
3) Godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet.
-
4) Feriegodtgørelse.
-
5) Renter og sagsomkostninger.
Stk. 2 Fonden kan fastsætte nærmere regler for anmeldelsens form, fuldmagtsforhold samt krav til underskrift/signering.
Stk. 3 Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fonden gøre undtagelse fra anvendelse af den i stk. 1 nævnte digitale anmeldelse.