Anmeldelse indgives til fonden inden for en frist af 4 måneder, jf. dog § 3. Fristen regnes
-
1) ved konkurs fra det tidspunkt, hvor begæring om konkurs tages til følge,
-
2) ved arbejdsgiverens død fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer afgørelse om insolvensbehandling, eller fra det tidspunkt, hvor boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, og
-
3) ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet fra det tidspunkt, der fastsættes af fonden.
Stk. 2 Fristen i stk. 1 gælder også for efterfølgende krav, som anmeldes, jf. dog § 3, stk. 1.
Stk. 3 Såfremt anmeldelsen indgives efter den i stk. 1 fastsatte frist, behandles anmeldelsen af kravet ikke.
Stk. 4 Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fonden gøre undtagelse fra den i stk. 1 nævnte frist.