På håndkøbslægemidler (receptfrie lægemidler) skal indikationsområde, angives i overensstemmelse med produktresumeet på en for forbrugeren forståelig måde.
Stk. 2 Betegnelsen »Naturlægemiddel« skal angives i forbindelse med indikationsområdet for naturlægemidler.
Stk. 3 Betegnelsen »Stærkt vitaminpræparat«, »Stærkt mineralpræparat« eller »Stærkt vitamin-mineralpræparat« skal angives i forbindelse med indikationsområdet for lægemidler omfattet af bekendtgørelse om vitamin- og mineralpræparater.
Stk. 4 Ved angivelse af dosering på lægemidler, omfattet af bekendtgørelse om vitamin og mineralpræparater m.v., skal det fremgå, at doseringen er til voksne.
Stk. 5 På traditionelle plantelægemidler skal anføres oplysning om, at lægemidlet er et traditionelt plantelægemiddel til anvendelse ved særlig(e) indikation(er) udelukkende baseret på anvendelse over lang tid, og at brugeren bør konsultere læge, hvis symptomerne, trods brug af lægemidlet, fortsætter eller hvis der viser sig bivirkninger, der ikke er nævnt i indlægssedlen.
Stk. 6 Homøopatiske lægemidler til mennesker skal forsynes med følgende påskrift på særligt synlig måde: ”Homøopatisk lægemiddel”.