Kapitel 7 Lot-nummer
Fødevarer skal være mærket med oplysning om, hvilket fødevareparti de tilhører.
Stk. 2 Den, der fremstiller, tilvirker eller pakker en fødevare, eller den forhandler inden for Den Europæiske Union, der først sælger den, foretager afgrænsningen af fødevarepartiet og mærkningen i henhold til stk. 1.
Oplysningen, jf. § 16, stk. 1, skal indledes med bogstavet »L«.
Stk. 2 Kravet i stk. 1 bortfalder, hvis oplysningerne klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1, finder ikke anvendelse på følgende:
-
1) Landbrugsprodukter, der fra bedriftens område og ferske fisk og ferske fiskevarer, der fra et fiskefartøj
-
a) sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings- eller emballeringssteder,
-
b) transporteres til producentorganisationer eller
-
c) afhentes med henblik på umiddelbart at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces.
-
-
2) Ikke-færdigpakkede fødevarer i detailforretninger.
-
3) Fødevarer i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm².
-
4) Konsumis i individuelle portioner, hvis oplysningen gives på den emballage, som indeholder et antal individuelt indpakkede is.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1, finder ikke anvendelse på fødevarer, som er mærket med holdbarhedsdato, hvis datoen er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge.
Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen, og for så vidt angår færdigpakkede fødevarer på færdigpakningen eller en vedhæftet etiket.
Stk. 2 Hvis det ikke er muligt på ikke-færdigpakkede fødevarer at anbringe de oplysninger, der er nævnt i dette afsnit, skal disse anbringes i de ledsagende handelsdokumenter.