Kapitel 3 Registrering
Besidderen skal ved anmeldelse af en hund til registrering give følgende oplysninger:
-
1) Navn, adresse og CPR-nummer.
-
2) Hundens ID-nummer.
-
3) Hundens stambogs- eller kaldenavn, fødselsdato, køn, race og farve. Hvis hunden har både et stambogs- og et kaldenavn, skal begge disse navne anmeldes.
-
4) Dyrlægens eller ID-mærkerens navn, adresse og telefonnummer.
Stk. 2 Besidderen kan vælge at oplyse sin e-mailadresse og sit telefonnummer.
Stk. 3 Indberetning af oplysninger til Dansk Hunderegister kan ske elektronisk.
Dansk Hunderegister skal registrere følgende oplysninger:
-
1) Besidderens CPR-nummer.
-
2) Hundens stambogs- eller kaldenavn, ID-nummer, fødselsdato, køn, race og farve. Hvis hunden har både et stambogs- og et kaldenavn, skal begge disse navne registreres.
-
3) Dyrlægen eller ID-mærkerens navn, adresse og telefonnummer.
-
4) Registreringstidspunkt.
Stk. 2 Dansk Hunderegister skal registrere en besidders e-mailadresse og telefonnummer, hvis disse er anmeldt.
Dansk Hunderegister kan indgå aftale med foreninger eller organisationer, hvor dyrlæger eller registrerede ID-mærkere er organiserede, således at både mærkning, indberetning af oplysninger og betaling af registreringsgebyr kan ske via foreningen eller organisationen.
Stk. 2 Ved mærkning, indberetning af oplysninger og betaling af registreringsgebyr efter § 3 skal dyrlægen eller ID-mærkeren inden 1 uge efter mærkningen meddele den forening eller organisation, som dyrlægen eller den registrerede ID-mærker er tilknyttet, de oplysninger, der er nævnt i § 10. Foreningen eller organisationen sender senest 10 hverdage efter mærkningen oplysningerne fra dyrlægen eller ID-mærkeren til Dansk Hunderegister.
Stk. 3 Ved mærkningen af hunden, udleverer den dyrlæge eller ID-mærker, der i henhold til § 6 mærker hunden, et midlertidigt registreringsbevis til besidderen.
Stk. 4 Dansk Hunderegister registrerer oplysningerne og sender hundens besidder en registreringsattest.
Stk. 5 Aftaler indgået mellem Dansk Hunderegister og foreninger eller organisationer som nævnt i stk. 1 sendes til Fødevarestyrelsen til orientering.
Uanset bestemmelsen i § 12 kan besidderen vælge selv at anmelde de oplysninger, der er nævnt i § 10, og samtidig indbetale registreringsgebyret til Dansk Hunderegister.
Stk. 2 Ved mærkningen af hunden, udleverer den dyrlæge eller ID-mærker, der i henhold til § 6 mærker hunden, et midlertidigt registreringsbevis til besidderen.
Stk. 3 Dyrlægen eller ID-mærkeren skal inden 1 uge efter mærkningen sende de oplysninger, der er nævnt i § 10, til Dansk Hunderegister.
Stk. 4 Dansk Hunderegister registrerer oplysningerne og sender hundens besidder en registreringsattest.
Såfremt der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal besidderen af hunden inden 4 uger foretage anmeldelse herom til Dansk Hunderegister, jf. dog stk. 2 samt § 15.
Stk. 2 Såfremt en hund skifter besidder, påhviler pligten efter stk. 1 hundens nye besidder.
Besidderen af en hund kan endvidere foretage anmeldelse om hundens død til Dansk Hunderegister.
Dansk Hunderegister er forpligtet til at slette oplysninger om registrering af en hund i Dansk Hunderegister 25 år efter den pågældende hunds fødselsdato.
Stk. 2 Dansk Hunderegister skal endvidere foretage sletning, hvis der indgives anmeldelse efter § 15.