Registrering af indgreb efter §§ 124 c og 124 d, §§ 129-129 a, § 136 a, stk. 1, §§ 136 c og 136 f i lov om social service skal foretages straks og senest 3 dage efter, at indgrebet har fundet sted. Registrering af foranstaltninger indberettes månedligt.
Stk. 2 For indgreb, som er foretaget efter §§ 125, 128, § 128 b, stk. 1 og 2, §§ 128 c-128 h og § 136 a, stk. 3, i lov om social service skal der foretages registrering og indberetning, senest når den kommunale afgørelse ophører, jf. dog stk. 3 og 4. Foranstaltninger skal indberettes senest 3 dage efter, at der er foretaget en registrering. Indberetning foretages senest, når den kommunale afgørelse ophører.
Stk. 3 Hvis der i perioden for en kommunal afgørelse efter §§ 125, 128, § 128 b, stk. 1 og 2, §§ 128 c-128 h og § 136 a, stk. 3, forekommer en ændring, således at betingelserne for den kommunale afgørelse ikke længere er opfyldt, skal der straks foretages registrering og indberetning.
Stk. 4 Hvis personen, over for hvem der truffet afgørelse, kraftigt modsætter sig personalets brug af indgreb efter §§ 125, 128, § 128 b, stk. 1 og 2, §§ 128 c-128 h og § 136 a, stk. 3, skal der straks foretages registrering og indberetning.