Et investeringsforvaltningsselskabs forretningsgange for administration af master-feeder-strukturer, jf. § 2, stk. 2, skal omfatte følgende om standardhandelsordninger (standarder for emission og indløsning eller salg og tilbagekøb af andele):
-
1) Koordinering af hyppighed og tidspunkt for beregning af den indre værdi og offentliggørelse af andeles priser, herunder emissions- og indløsningsprisen.
-
2) Koordinering af feederinstituttets anmodning om tegning eller indløsning af andele eller fremsendelse af handelsordrer, herunder, hvis det er relevant, formidleres eller andre tredjemænds rolle i den forbindelse.
-
3) Hvis det er relevant, foranstaltninger, der er nødvendige for at tage hensyn til, at andele i et af masterinstituttet eller feederinstituttet eller dem begge handles på et reguleret marked eller et sekundært marked.
-
4) Andre relevante foranstaltninger med henblik på at sikre, at masterinstituttet og feederinstituttet koordinerer tidspunktet for og offentliggørelse af den indre værdi for at undgå, at der opstår arbitragemuligheder, som kan realiseres ved brug af en markedstimingstrategi, jf. artikel 60, stk. 2, i UCITS-direktivet.
-
5) Hvis masterinstituttet og feederinstituttet udsteder andele i forskellige valutaer, grundlaget for omregning af kursen ved tegning og indløsning eller salg og tilbagekøb af andele.
-
6) Afviklingsperiode og oplysning om betaling i forbindelse med tegning eller køb og indløsning eller tilbagekøb af andele i masterinstituttet, og når det sker efter aftale mellem parterne for at spare transaktionsomkostninger og undgå eventuelle negative skattemæssige konsekvenser, jf. artikel 60, stk. 4 og 5, i UCITS-direktivet, vilkårene for, at masterinstituttet kan indløse andele ved at overføre aktiver til feederinstituttet som vederlag for andele, navnlig i tilfælde af masterinstituttets likvidation eller fusion.
-
7) Hvis masterinstituttets fondsbestemmelser eller vedtægter og prospekt giver det visse rettigheder eller beføjelser i forhold til investorerne, og masterinstituttet vælger at begrænse eller give afkald på udøvelsen af alle eller visse af sådanne rettigheder og beføjelser i forhold til feederinstituttet, bestemmelser om vilkårene for dette.
Stk. 2 Forretningsgangene kan henvise til relevante dele af masterinstituttets prospekt om emission og indløsning eller salg og tilbagekøb, hvis det, som masterinstituttet og feederinstituttet har aftalt, ikke er forskelligt fra det, der gælder for alle deltagere i masterinstituttet, som ikke er feederinstitutter.