Kapitel 10 Ikrafttrædelsesbestemmelser
Valgprocedurer, som er igangsat ved ikrafttræden af denne bekendtgørelse, skal gennemføres under iagttagelse af de gældende regler på tidspunktet for offentliggørelse af valgdatoen.
Stk. 2 Valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, kan dog i enighed beslutte at fravige stk. 1, så reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse under forudsætning af, at medarbejderne hurtigst muligt modtager tilstrækkelige oplysninger om beslutningen og hvilke afvigelser, der er besluttet, så medarbejderne kan indrette sig på afvigelserne.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. april 2012.
Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 806 af 28. juni 2010 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.