Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber § 33

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2015

§ 33

Valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, skal inden 4 uger efter sin nedsættelse afholde en ja/nej-afstemning, jf. denne bekendtgørelses §§ 25 og 26, med mindre valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, i enighed beslutter, at afstemningen ikke skal finde sted, eller at fristen skal fraviges. Hvis det besluttes, at afstemningen ikke skal finde sted, skal der i stedet afholdes valg til medarbejderrepræsentation, jf. denne bekendtgørelses kapitel 5, henholdsvis kapitel 6.

Stk. 2 Valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, drager omsorg for, at afstemningen gennemføres således, at alle stemmeberettigede får rimelig adgang til at deltage i afstemningen, herunder om nødvendigt ved afgivelse af brevstemme. Brevstemme kan ske skriftligt, på e-mail eller lignende.