Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber § 42

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2015

§ 42

Valget sker skriftligt, på e-mail eller lignende og skal være hemmeligt.

Stk. 2 Hver medarbejder kan højst afgive et antal stemmer, der svarer til summen af halvdelen af antallet af selskabsrepræsentanter og halvdelen af antallet af suppleanter, der skal vælges, jf. denne bekendtgørelses § 10. Skal der vælges et ulige antal selskabsrepræsentanter eller suppleanter, afrundes det antal stemmer, der kan afgives, opad, inden summen i 1. pkt. beregnes. Opføres kandidaterne på én liste, skal antallet af suppleanter, som lægges til grund for beregningen i 1. pkt., fastsættes til det samme antal, som det antal selskabsrepræsentanter, der skal vælges. Hver medarbejder kan kun afgive én stemme på hver kandidat.

Stk. 3 Valgudvalget kan i enighed beslutte at fravige stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4 Hvis der er afgivet stemmer til fordel for flere kandidater på listen, end der er mulighed for efter stk. 2 eller 3, skal stemmesedlen anses for ugyldig. På samme måde skal stemmesedlen anses for ugyldig, hvis det ikke utvetydigt fremgår, på hvilken eller hvilke kandidater der er stemt, eller hvis der er opført andre navne eller rettet på stemmesedlen. Valgudvalget afgør i tvivlstilfælde, om en stemmeseddel er ugyldig.