Ved udlevering af prøvebeviset til prøvedeltageren skal lederen hos prøveafholder sikre sig, at prøvebeviset udleveres til den person, som prøvebeviset er udstedt til.
Stk. 2 Prøvedeltageren skal forud for udlevering af prøvebeviset forevise gyldig legitimation med foto, jf. § 8, stk. 2, eller § 8, stk. 6-8.
Stk. 3 Lederen hos prøveafholder kan i særlige tilfælde, hvor prøvedeltageren er forhindret i at afhente prøvebeviset selv, beslutte, at prøvebeviset i stedet fremsendes som anbefalet post til prøvedeltageren.