Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med december 2020 til marts 2021 på Udenrigsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2063 af 12. november 2021

Kapitel 8 Udenrigsministeriets rejsevejledning
Kompensationsberettigede institutioner
§ 22

Institutioner, jf. § 1, stk. 5, nr. 6, kan opnå kompensation efter § 39, stk. 2, i tilfælde:

  • 1) hvor den kommercielle omsætning er direkte relateret til salg af rejser, der helt eller delvist går til destinationer, der fra og med den 26. januar 2020 er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, eller hvor omsætningen er direkte relateret til rejser til Grønland eller Færøerne, og

  • 2) som pr. den 1. november 2020 var medlem af en godkendt rejsegarantiordning eller kan dokumentere, at virksomheden på kontrakt transporterer kunder på vegne af en anden virksomhed, som pr. den 1. november 2020 var medlem af en godkendt rejsegarantiordning.

Kompensationsperiode
§ 23

Institutionens kompensationsperiode for institutioner omfattet af § 22 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor institutionen er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor institutionen er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor institutionen er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor institutionen er underlagt restriktioner.

Referenceperiode
§ 24

Referenceperioden for institutioner omfattet af § 21 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-3.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Institutioner, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være stiftet senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være stiftet senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra institutionens stiftelsestidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være stiftet senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i institutionens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis institutioner, der grundet helt særlige omstændigheder, jf. § 46, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionen, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.