Kapitel 4 Betingelser for at modtage kompensation
Ansøgning om kompensation efter denne bekendtgørelse indsendes til Erhvervsstyrelsen via Virk.dk senest den 31. oktober 2021.
Stk. 2 Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via Virk.dk. Skemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation, jf. § 10. Revisors erklæring efter § 11, stk. 1-4, skal indsendes senest 14 dage efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget virksomhedens ansøgning.
Stk. 3 Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan i ansøgningen særskilt anmode om kompensation for perioderne, hvor virksomheden har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 3. Virksomhedens omsætningsnedgang vil skulle opgøres særskilt for denne periode.
Virksomhedens ansøgning om kompensation, jf. § 9, skal vedlægges følgende oplysninger:
-
1) Kompensationsperioden, som virksomheden ansøger om kompensation inden for.
-
2) En begrundelse for, hvorfor den forventede omsætningsnedgang skyldes udbruddet af COVID-19, som dog for virksomheder omfattet af § 4, stk. 3 skal være en begrundelse for, hvorfor den forventede omsætningsnedgang skyldes restriktioner i § 1, stk. 2-5.
-
3) Virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden, hvor dog virksomheder omfattet af § 4, stk. 3 skal oplyse den forventede omsætning samt forventede omsætning direkte knyttet til restriktioner i § 1, stk. 2-5 i kompensationsperioden.
-
4) Virksomhedens realiserede omsætning for referenceperioden, jf. dog litra a og b:
-
a) Virksomhedens realiserede omsætning samt realiserede omsætning direkte knyttet til § 1, stk. 2-5 for referenceperioden for virksomheder omfattet af § 4, stk. 3, jf. dog litra b.
-
b) Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder, jf. § 2, nr. 11, litra d, ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomhedens forventede omsætning for kompensationsperioden, skal virksomheden begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor det nødvendiggør en anden opgørelsesperiode end angivet i § 2, nr. 11, litra a-c. Virksomheden skal samtidig oplyse den realiserede omsætning for denne anden opgørelsesperiode.
-
-
5) Virksomhedens forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.
-
6) Virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog nr. 7.
-
7) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 6, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den 1. december 2019, skal oplyse én af følgende:
-
a) Virksomhedens realiserede faste omkostninger fra registreringsdatoen til og med den 9. marts 2020 samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden, jf. dog stk. 2. Opgørelsen af de realiserede faste omkostninger skal minimum være på 30 dage. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med registreringsdatoen til og med den 9. marts 2020.
-
b) Virksomhedens realiserede faste omkostninger i de seneste tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden, jf. dog stk. 2. Hvis virksomheden ikke kan opfylde 1. pkt., skal virksomheden oplyse de realiserede faste omkostninger fra virksomhedens registreringsdato frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. 1. pkt., eller fra virksomhedens registreringsdato til dagen før den første dato i måneden, jf. 2. pkt.
-
-
8) Seneste resultat, jf. § 2, nr. 12, såfremt dette er negativt, for virksomheder omfattet af § 4, stk. 3.
-
9) Virksomheder, der er omfattet af § 6, stk. 2, skal efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen indsende virksomhedens forventede resultat og variable omkostninger for virksomhedens kompensationsperiode.
-
10) Virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, skal oplyse om virksomhedens og koncernens forventede udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden, jf. § 2, nr. 14. Virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, skal dokumentere, at virksomheden har enten ansatte svarende til færre end 50 fuldtidsbeskæftigede, eller både en omsætning og en balancesum på mindre end 10 mio. EUR fra virksomhedens seneste aflagt årsrapport med balancedag senest den 29. februar 2020. Oplysningerne skal afgives på koncernniveau.
-
11) Dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæringen, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2 Virksomheder, der tidligere har fået udbetalt kompensation for faste omkostninger i henhold til bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer, kan anvende samme oplysninger for realiserede faste omkostninger, som indgik i afgørelsen om kompensation, og dermed ikke indsende oplysninger som omtalt i stk. 1, nr. 4, 6 og 8.
Stk. 3 Virksomheden skal under strafansvar, jf. § 19, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på Virk.dk.
Stk. 4 Virksomheder, der ansøger om kompensation efter denne bekendtgørelse, der sammenlagt med kompensation efter bekendtgørelserne omtalt i § 5, stk. 2, står til at modtage mere end 60 mio. kr., skal indsende en erklæring efter stk. 3 om, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 5 Virksomheden skal i ansøgningen under strafansvar på tro og love erklære, at virksomheden for indkomståret 2021 har betalt, eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 8, stk. 2, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 8, stk. 2, jf. § 8, stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.
Ansøgning om kompensation, jf. § 9, skal påtegnes af revisor, hvilket sker ved en erklæring med høj grad af sikkerhed udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor. Erklæringen skal bl.a. omfatte opgørelsen over virksomhedens realiserede faste omkostninger i de efter § 10, stk. 1, nr. 6 eller 7, angivne perioder. Ved indsendelse af oplysninger efter § 10, stk. 1, nr. 4 og 8, skal virksomheden anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 2 Ved afgivelse af erklæringen efter stk. 1, finder § 7, stk. 2, i erklæringsbekendtgørelsen anvendelse.
Stk. 3 Virksomheder, der tidligere har fået godkendt en ansøgning om kompensation for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer, kan genbruge revisors erklæring, der har været afgivet ved den tidligere godkendte ansøgning.
Stk. 4 Virksomheder, der tidligere har fået godkendt en ansøgning om kompensation for faste omkostninger inden for perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 28. februar 2021, jf. bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer, bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 og bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021, kan i ansøgningen anvende den del af revisors erklæring, der har været afgivet ved tidligere godkendt ansøgning, som ikke ved fornyet ansøgning er ændret.
Stk. 5 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde, jf. stk. 1-4.
Erhvervsstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre m.v., jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen af § 8, stk. 2 og 3 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb set i forhold til ansøgerens størrelse og omsætning, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 3 udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.
Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge ansøgere, der i medfør af stk. 3, udtages til udvidet sagsbehandling at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 6 Erhvervsstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 4 og 5 en frist for indsendelse af oplysningerne.
Stk. 7 Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 6.
Udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomheden, når virksomhedens fremsendte dokumentation, jf. §§ 10-12, er godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2 Der udbetales kompensation på baggrund af virksomhedens samlede nedgang i omsætning fra referenceperioden til den valgte kompensationsperiode, efter § 2, nr. 10, jf. dog § 9, stk. 3. Erhvervsstyrelsen omregner omsætning for referenceperioden, så det modsvarer længden for kompensationsperioden.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis virksomheden ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 5, stk. 4.
Stk. 4 Udbetaling af kompensation sker direkte til virksomhedens NemKonto.