Udbetaling af kompensation vil ske direkte til institutionen, når institutionens fremsendte dokumentation, jf. §§ 12-14, er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.
Stk. 2 Der udbetales kompensation på baggrund af institutionens samlede nedgang i kommerciel omsætning fra referenceperioden til den valgte kompensationsperiode, efter § 4, nr. 12, jf. dog § 11, stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen omregner kommerciel omsætning for referenceperioden, så det modsvarer længden for kompensationsperioden.
Stk. 3 Slots- og Kulturstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis institutionen ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 7, stk. 4.
Stk. 4 Udbetaling af kompensation sker direkte til institutionens NemKonto.