Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2401 af 3. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 340 af 16. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 1228 af 25. august 2022

Referenceperiode
§ 15

Referenceperioden er i én af følgende perioder:

  • 1) Perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 31. august 2019 for institutioner omfattet af § 14, nr. 1, jf. dog stk. 2-4.

  • 2) Perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. oktober 2019 for institutioner omfattet af § 14, nr. 2, jf. dog stk. 2-4.

  • 3) Perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 31. oktober 2019 for institutioner omfattet af § 14, nr. 3, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Institutioner, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for institutionen relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 31. august 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra institutionens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i institutionens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis institutioner, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 33, stk. 1, nr. 4, litra b, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionen, kan den søge om at anvende en referenceperiode på tre øvrige sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 31. august 2020.

Stk. 4 Institutioner omfattet af § 29, stk. 3, skal anvende samme periode, hvormed den under § 29, stk. 3, nr. 1, dokumenterer, at institutionens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.