Institutioner omfattet af § 16, hvor det private arrangement var planlagt afholdt i weekenden den 26. og 27. september 2020, og som måtte aflyses som følge af forbud mod forsamling på mere end 50 personer, har ret til kompensation efter § 26, stk. 5, jf. stk. 2.
Stk. 2 Der ydes kompensation efter § 26, stk. 5, svarende til kostprisen på de varer, institutionen som følge af aflysningen i stk. 1 var nødsaget til at kassere eller donere væk uden fortjeneste, herunder f.eks. råvarer med kort holdbarhed, blomster og øvrige ikke-holdbare dekorationer og effekter fremstillet specifikt til lejligheden, som ikke kan genbruges eller anvendes ved anden lejlighed. Der kan ikke opnås kompensation for varer, der har en værdiforringelse som følge af opbevaring til senere brug eller som er videresolgt med prisnedslag.
Stk. 3 Kompensation efter stk. 2 kan maksimalt være på 250.000 kr.