Referenceperioden er perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. oktober 2019 for institutioner omfattet af § 18, stk. 1, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2 Referenceperioden er den 28. og 29. september 2019 for institutioner omfattet af § 18, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 For institutioner omfattet af stk. 2, der ikke har haft kommerciel omsætning i perioden omtalt i stk. 2, danner perioden den 19. og 20. september 2020 grundlag for opgørelsen.
Stk. 4 Institutioner, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato i referenceperioden i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 25. september 2020:
-
1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, jf. dog jf. dog nr. 2 og 3.
-
2) Institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra institutionens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.
-
3) Institutioner, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor institutionens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i institutionens kompensationsperiode.
Stk. 5 Hvis institutioner, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 33, stk. 1, nr. 4, litra b, ikke vurderer at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionen, kan den søge om at anvende en referenceperiode på tre øvrige sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 25. september 2020.