Kapitel 5 Forbud mod forsamlinger på over 500 personer
Virksomheder, der oplever omsætningsnedgang, der er direkte ramt af eller direkte relateret til arrangementer i Danmark, med et forventet deltager antal på mere end 350 personer, og som er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, kan opnå kompensation efter § 24, stk. 2.
Stk. 2 Virksomheder, som vælger kompensation efter § 26, stk. 5, jf. § 26, stk. 4, og som oplever omsætningsnedgang, der er direkte ramt af eller direkte relateret til arrangementer, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, i en periode efter § 12, og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, dog ikke § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 3, kan opnå kompensation § 24, stk. 2, jf. dog § 24, stk. 6.
Virksomhedens kompensationsperiode opdeles som følgende:
-
1) Perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 31. august 2020.
-
2) Perioden fra og med 1. september 2020 til og med 31. oktober 2020.
-
3) Perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 31. oktober 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.
Referenceperioden er i én af følgende perioder:
-
1) Perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 31. august 2019 for virksomheder omfattet af § 12, nr. 1, jf. dog stk. 2-4.
-
2) Perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. oktober 2019 for virksomheder omfattet af § 12, nr. 2, jf. dog stk. 2-4.
-
3) Perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 31. oktober 2019 for virksomheder omfattet af § 12, nr. 3, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 31. august 2020:
-
1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.
-
2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.
-
3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.
Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 31, stk. 1, nr. 4, litra b, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, på tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 31. august 2020.
Stk. 4 Virksomheder omfattet af § 27, stk. 3, skal anvende samme periode, hvormed den under § 27, stk. 3, nr. 1, dokumenterer, at virksomhedens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.