Kapitel 1 Formål
Formålet med denne bekendtgørelse er at varetage udførelse af tests og vaccination af mennesker for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Kapitel 2 Midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed til sygeplejersker og sundhedsplejersker ansat i kommunen
Sygeplejersker og sundhedsplejersker ansat i kommunen kan meddeles midlertidig tilladelse til at udføre lægevirksomhed i form af udførelse af antigen-test, PCR-test og vaccination af mennesker for coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som led i ansættelsesforholdet.
En sygeplejerske kan anvende medhjælp til udførelse af antigen-test, PCR-test og vaccination. Ved anvendelse af medhjælp skal sygeplejersken eller sundhedsplejersken ansat i kommunen sikre sig, at medhjælpen er tilstrækkelig kvalificeret til og instrueret i at kunne udføre opgaven forsvarligt.
Stk. 2 Sygeplejersken eller sundhedsplejersken ansat i kommunen er forpligtet til i fornødent omfang at føre tilsyn med medhjælpere, der arbejder efter delegation fra sygeplejersken eller sundhedsplejersken.
Stk. 3 Kommunen har ansvaret for, at der foreligger instruks for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse og udførelse af delegeret virksomhed i kommunens regi. Er medhjælpen udvalgt af kommunen, er det kommunen, der skal sikre sig, at medhjælpen er tilstrækkeligt kvalificeret til og instrueret i at kunne udføre opgaven forsvarligt, lige som kommunen skal sikre, at der i fornødent omfang føres tilsyn med medhjælpens faglige virksomhed.
Journalføringsbekendtgørelsens regler skal overholdes ved udførelsen af antigen-test, PCR-test og vaccination af mennesker for coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Stk. 2 Det påhviler autoriserede sundhedspersoner, som benytter medhjælp ved udøvelsen af deres virksomhed at sikre, at behandling, der udføres af medhjælpen, bliver journalført.
Stk. 3 Journalen skal opbevares forsvarligt, og det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til journalen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre dette.
Kapitel 3 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. august 2021.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 184 af 5. februar 2021 om midlertidig tilladelse til sygeplejersker og sundhedsplejersker ansat i kommuner til at udøve udvalgte former for lægevirksomhed i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ophæves.
Stk. 3 Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2022.