Kapitel 1 Inddeling
De funktioner, der varetages af militært personel, opdeles i fire hovedniveauer benævnt chefniveau, lederniveau, mellemlederniveau og manuelt niveau. Et hovedniveau kan opdeles i funktionsniveauer.
Militært personel omfatter befalingsmænd og menige. Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af korporal- og konstabelgruppen af linjen og reserven samt konstabelelever, værnepligtige menige og frivillige menige i hjemmeværnet.
Elever til grundofficersuddannelse ved værnenes officersskoler benævnes kadetter.