Kapitel 1 Formål
Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre, at kommunalbestyrelser og regionsråd og disses udvalg under udøvelsen af deres virksomhed kan medvirke til at forebygge og inddæmme Coronavirussygdom (COVID-19), og at de kan udøve deres virksomhed under overholdelse af tiltag til at forebygge eller inddæmme Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk. 2 Fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige efter reglerne i denne bekendtgørelse kan ikke ske ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet, jf. stk. 1.