Nedlægningsdybden for telekabler i og ved offentlig vej samt i arealer pålagt byggelinier til sikring af offentlig vej fastsættes af den relevante vejbestyrelse, jf. reglerne herom i lov om offentlige veje. Nedlægningsdybden for telekabler i og ved private fællesveje fastsættes af den relevante vejmyndighed, jf. reglerne herom i lov om private fællesveje.
Stk. 2 Nedlægningsdybden for telekabler ved en jernbane fastsættes efter tilladelse fra det relevante jernbaneselskab, jf. reglerne i lov om Banestyrelsen og lov om DSB.
Stk. 3 Nedlægningsdybden for telekabler i søterritoriet fastsættes efter tilladelse fra Kystinspektoratet, jf. bekendtgørelse om Kystinspektoratets beføjelser.