Kapitel 4 Afsluttende bestemmelse
Anvendelsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri ved udbetaling til Nemkonti eller specifikke konti for de offentlige myndigheder m.v., der er omfattet af § 7.
Stk. 2 De offentlige myndigheder m.v. afholder dog selv udgifter til eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som følge af tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre tilslutningsudgift til den private leverandør.
Tilslutningen til og anvendelsen af Nemkontosystemet sker efter særskilt aftale med den private leverandør.
Finansministeren kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Kommuner og regioner kan for de institutioner, de har indgået driftsoverenskomst med, dispensere fra tilslutningsbestemmelserne, jf. § 29, stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. april 2021.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen ophæves.