For et skibsfinansieringsinstitut finder kun § 18, nr. 2 og 3, § 19, § 20, stk. 1, §§ 22-24, § 26, § 28 og § 29, stk. 2, anvendelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 2 Kravene i § 20, stk. 1, kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalings-rækker.
Stk. 3 Virksomheden kan udstede obligationer som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af virksomhedens afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet.
Stk. 4 Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige summen af virksomhedens afgivne lånetilbud samt virksomhedens kernekapital, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut.
Stk. 5 Overskydende midler, jf. § 21, stk. 6, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, holdes adskilt fra øvrige midler og anbringes
-
1) i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller
-
2) som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre. med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.
Stk. 6 Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af, at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 23, stk. 1, må ikke overstige virksomhedens basiskapital.
Stk. 7 De i stk. 6 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.
Stk. 8 Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 2 pct. af virksomhedens basiskapital, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, med tillæg af den samlede valutakursrisiko på nedskrivninger på udlån i fremmed valuta. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.
Stk. 9 Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 8 og i § 29, stk. 2, midlertidigt overskrides.