Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2014

Valutakursrisiko
§ 9

Valutakursrisikoen opgøres som det største tab i nutidsværdien af betalingsforskelle opgjort i henhold til § 6, som følge af to forskellige antagelser for udviklingen af valutakursen, jf. stk. 2.

Stk. 2 Valutakursrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af valutakursen:

  • 1) En stigning i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer en stigning i valutakurserne på 50 pct.

  • 2) Et fald i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer et fald i valutakurserne på 50 pct.

Stk. 3 Den opgjorte valutakursrisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige følgende:

  • 1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

  • 2) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for euro, samt 1 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for øvrige valutaer for realkreditinstitutter.

  • 3) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 4 Ved opgørelsen af valutakursrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.