Kapitel 2 Grunduddannelsen og den teoretiske eksamen
På grunduddannelsen kan optages personer med en dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen. Endvidere kan optages personer med en juridisk kandidateksamen fra en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, eller i et land som er omfattet af en aftale med Fællesskabet, der indebærer anerkendelse her i landet af en udenlandsk juridisk kandidateksamen, såfremt den pågældende opfylder betingelserne for autorisation som advokatfuldmægtig, jf. retsplejelovens § 135 a. Det samme gælder for personer, der i et af de nævnte lande har bestået en juridisk bacheloreksamen og i Danmark har bestået en juridisk kandidateksamen.
Den teoretiske grunduddannelse består af 20 kursusdage fordelt over et år, der afsluttes med en skriftlig eksamen. Eksamen udbydes mindst to gange årligt.
Stk. 2 Advokatsamfundet fastsætter de nærmere retningslinjer for tilmelding og afmelding til grunduddannelsens kurser samt eksamen.
Stk. 3 En deltager skal have opnået bedømmelsen bestået, for at eksamensbevis kan udstedes. En deltager kan højest indstille sig til eksamen tre gange, medmindre der foreligger særlige grunde, jf. herved § 18.