Ved afgørelser om offentlig retshjælp ved advokater benyttes som indtægtsgrundlag summen af:
-
1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og
-
2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.
Stk. 2 Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen for det forrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ indkomst af de nævnte arter.
Stk. 3 Retshjælp gives til personer, hvis indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 371.000 kr. eller mindre. Lever den retshjælpssøgende i et samlivsforhold, gives retshjælp, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 471.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. retsplejelovens kapitel 42, kan den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Stk. 4 Beløbene i stk. 3 forhøjes med 64.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos den retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af denne.