Personale, der betjener forlystelsesapparater omfattet af § 16, skal have gennemgået en uddannelse, der sikrer, at det pågældende forlystelsesapparat betjenes på forsvarlig vis. Uddannelsen skal omfatte oplæring i:
-
1) driftsprocedurer, herunder opstart og nedlukning,
-
2) begrænsninger i drift på grund af vejrforhold og lignende,
-
3) regler for bemanding af forlystelsesapparatet,
-
4) eventuelle restriktioner for publikum, herunder på grund af beruselse, alder, helbred, højde mv., og
-
5) nødprocedurer.
Stk. 2 Når et forlystelsesapparat omfattet af § 16, stk. 2, er i brug, skal der være personale i nærheden, der inden for de seneste 5 år har gennemgået et kursus i førstehjælp af minimum 7 timers varighed, eller har anden særlig uddannelse som f.eks. sygeplejerske eller læge.
Stk. 3 Ejeren eller brugeren af forlystelsesapparatet skal på forespørgsel fra politiet eller synsvirksomheden kunne dokumentere, at personalet, der betjener det pågældende forlystelsesapparat, har modtaget den relevante uddannelse. Ejeren eller brugeren af forlystelsesapparatet skal endvidere kunne dokumentere, hvordan bestemmelsen i stk. 2 overholdes. Synsvirksomheden skal straks videregive oplysninger til det stedlige politi i tilfælde, hvor der er konstateret mangler i forhold til uddannelseskravene.