Kapitel 3 Gødning
Den erhvervsdrivende skal føre logbog over modtaget, afgivet og anvendt kvælstof i gødning. Kvælstof i gødning beregnes i henhold til den lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som til enhver tid er gældende.
Ved overførsel af gødning mellem økologiske og ikke-økologiske produktionsenheder, omfattet af bekendtgørelsens § 6, nr. 1 og 2, tilhørende samme fysiske eller juridiske person, jf. rådsforordningens artikel 9, stk. 7-9, finder bekendtgørelsens § 14, tilsvarende anvendelse.
Ved drift af både økologiske og ikke-økologiske produktionsenheder, omfattet af bekendtgørelsens § 6, nr. 1 og 2, tilhørende samme fysiske eller juridiske person, skal der for de økologiske produktionsenheder hvert år senest den 31. marts udarbejdes en særlig gødningsopgørelse for den afsluttede planperiode. Gødningsopgørelsen skal udarbejdes i gødningsopgørelsesblanketten, der er tilgængelig på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside, og skal kunne fremvises ved kontrollen.
Bælgafgrøder i sædskiftet
På en økologisk bedrift skal der være et sædskifte, hvor der indgår bælgafgrøder som hoved-, mellem- eller efterafgrøder, som svarer til 20% af omdriftsarealet. Dette skal fremgå af indberetningen i bekendtgørelsens § 12.
Stk. 2 Ved bælgafgrøde forstås:
-
1) Afgrøde, der udelukkende består af arter fra ærteblomstfamilien.
-
2) Korn sammen med storfrøede arter fra ærteblomstfamilien, hvor disse udgør minimum 50% af frøene i blandingen.
-
3) Græsblandinger, hvor småfrøede arter fra ærteblomstfamilien udgør minimum 15% af frøene i blandingen.
På en økologisk bedrift skal der dyrkes kulstoflagrende afgrøder svarende til 50% af bedriftens indberettede areal med hoved-, mellem- eller efterafgrøder. Dette skal fremgå af indberetningen i bekendtgørelsens § 12.
Stk. 2 Ved kulstoflagrende afgrøder forstås:
-
1) Græs, græsblandinger, kløver og lucerne permanent eller i omdrift.
-
2) Udlæg af græs, græsblandinger, kløver, og mellem-/efterafgrøder.
-
3) Energiafgrøder, skovkulturer, frugttræer og buske med bunddække af græs.
En certificeret virksomhed, der anmelder et parti økologisk sædekorn, markfrø eller grøntsagsfrø til markkontrol efter de til en hver tid gældende bekendtgørelser om henholdsvis sædekorn, markfrø og grøntsagsfrø, skal i anmeldelsen angive navn, adresse og certificeringsnummer på de certificerede økologiske jordbrugere, der forestår fremavlen.
En certificeret bedrift, der anvender ikke-økologiske frø til fremavl af sædekorn, markfrø eller grøntsagsfrø skal kunne dokumentere, at der er tale om fremavl.
Kapitel 4 Særlige bestemmelser vedrørende dyrehold
Ved fornyet omlægning af dyr skal den nye omlægningsdato tillige med en entydig identifikation af dyrene anføres i en logbog.
Når forholdene tillader det, er græsningsperioderne som minimum følgende:
-
1) For økologisk kvæg, får, geder og dyr af hestefamilien fra 15. april til 1. november.
-
2) For kalve mellem 4 og 6 måneder fra 1. maj til 1. september.
-
3) For ungdyr af kvæg mellem 6 og 12 måneder fra 1. maj til 1. november.
Kapitel 5 Fællesbestemmelser for fjerkræ
Langsomt voksende slagtekyllingeracer (Gallus gallus) er kyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitligt over tre på hinanden følgende hold ikke overstiger 38 gram pr. dyr pr. dag.
Langsomt voksende kalkunracer er kalkunkyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitligt over tre på hinanden følgende hold ikke overstiger 90 gram pr. dyr pr. dag.
På udearealer til fjerkræ skal der være en tomgangsperiode mellem hver fjerkræflok, så kravene til vegetation i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464 artikel 16, stk. 1, 3 og 4, er opfyldt i hele den periode, hvor den efterfølgende flok har adgang til hønsegården.
For fjerkræhuse omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464, artikel 26, stk. 7, er belægningsgraden for levekyllinger, indtil den 1. januar 2030, 15 dyr eller 21 kg levende vægt pr. m2.
For fjerkræhuse, omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464, artikel 26, stk. 2, og som er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion med en mindste bredde på 1 meter, og som fuglene har uhindret adgang til hele døgnet, gælder indtil 1. januar 2025, at disse skal have ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen på mindst 1,5 m pr. 100 m2 af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for levekyllingerne.
For produktionssystemer, hvor høns kan bevæge sig frit mellem forskellige etager, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464 artikel 26, stk. 5, gælder følgende indtil den 1. januar 2030:
-
1) Der må højst være tre etager inkl. gulvarealet.
-
2) Frihøjden mellem etagerne skal være mindst 45 cm.
-
3) Drikke- og fodringsanlæg skal være fordelt, så alle hønsene har lige adgang til foder og vand.
-
4) Etagerne skal være indrettet således, at ekskrementer ikke kan falde igennem til underliggende etager.
Kapitel 6 Biavl
Økologiske bigårde skal placeres, så bierne har adgang til at trække på 95 % godkendte nektar- og pollenkilder inden for en radius af bigården på 3 km.
Stk. 2 Nektar- og pollenkilder betragtes som godkendte, hvis de stammer fra økologiske arealer, miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Arealerne i stk. 2, må ikke være:
-
1) Behandlet med pesticider eller kunstgødning.
-
2) Kortlagt efter jordforureningsloven på hverken vidensniveau 1 eller vidensniveau 2.
-
3) Områder der kan være lettere forurenet i henhold til bekendtgørelse af lov om forurenet jord § 50a.