Erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor økologisk jordbrugsbedrift, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal ved indgivelse af en anmodning om certificering, jf. § 3, indtegne og registrere bedriftens arealer via Internet Markkort i Tast selv og herefter indgive anmodningen i økologiskemaet i Tast selv.
Stk. 2 Erhvervsdrivende, som udøver virksomhed indenfor økologisk virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, skal indgive anmodning om certificering, jf. § 3, og indberetninger efter § 13, stk. 2, i certificeringsblanketten for økologiske produktions/foderstofvirksomheder m.m. på www.virk.dk.