Kapitel 3 Anmeldelse og kontrol
Erhvervsdrivende skal med henblik på at blive økologicertificeret, jf. økologiforordningens artikel 35, stk. 1, anmelde følgende aktiviteter til Fødevarestyrelsen:
-
1) Tilberedning af økologiske fødevarer, jf. dog stk. 6, eller petfood.
-
2) Markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer eller petfood, jf. dog stk. 3-5. Ved opbevaring skal der ses bort fra opbevaring, der sker efter, at varerne er pakket og afsendt til den endelige forbruger.
-
3) Import eller første modtagelse i EU af økologiske fødevarer eller petfood fra tredjelande.
-
4) Produktion af økologiske spirer.
-
5) Produktion, import fra tredjelande, opbevaring eller markedsføring af økologiske akvakulturdyr eller akvakulturprodukter en gros.
-
6) Produktion, dyrkning eller indsamling af økologisk tang.
-
7) Produktion af øvrige økologiske flercellede havalger, fytoplankton og mikroalger, der produceres i forbindelse med produktion af økologiske akvakulturdyr, hvis produktionen skal anvendes som foder til økologiske akvakulturdyr.
-
8) Opbevaring eller markedsføring af økologisk foder engros i form af økologiske restprodukter stammende fra en virksomheds egen fødevareproduktion, forudsat at der ikke udføres nogen efterfølgende behandling af restprodukterne.
-
9) Opbevaring eller markedsføring af økologisk foder engros fra en fødevarevirksomhed, der samtidig er fodervirksomhed, og hvor markedsføring af fødevarer er virksomhedens primære formål. Dog skal der ikke ske anmeldelse af import af foder fra tredjelande, da denne aktivitet er omfattet af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.
-
10) Opbevaring eller markedsføring af petfood med vegetabilsk indhold, der markedsføres under henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis virksomheden udfører en af de aktiviteter, som skal økologicertificeres af Fødevarestyrelsen, og aktiviteten er den eneste aktivitet, omfattet af certificeringskrav i økologiforordningen, som virksomheden udøver ud over de i nr. 1-9 nævnte aktiviteter.
-
11) Udlægning af en eller flere af aktiviteterne oplistet i nr. 1-10 til tredjepart (lønarbejde) eller udførelse af en eller flere af aktiviteterne oplistet i nr. 1-10 som lønarbejde.
Stk. 2 Detailvirksomheder skal ikke anmelde simpel tilberedning når
-
1) tilberedningen sker i kundens påsyn eller i umiddelbar nærhed af kunden,
-
2) fødevarer og petfood efter tilberedningen stadig bærer den originale mærkning og derved tydeligt fremstår som økologiske, jf. dog nr. 3, eller
-
3) der ikke ændres ved den fysiske form af de økologiske fødevarer eller petfood.
Stk. 3 Detailvirksomheder er undtaget fra at anmelde markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer eller petfood, hvis de sælger færdigpakkede økologiske produkter direkte til den endelige forbruger. Undtagelsen forudsætter, at der ikke udføres en af de øvrige aktiviteter under stk.1, og at detailvirksomheden er undtaget i henhold til stk. 4.
Stk. 4 Detailvirksomheder er undtaget fra at anmelde markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer eller petfood, hvis salget af uindpakkede økologiske produkter ikke overstiger 5000 kg. pr. år eller ikke udgør en årlig omsætning på mere end 20.000 EUR. Undtagelsen forudsætter, at der ikke udføres en af de øvrige aktiviteter under stk. 1.
Stk. 5 Detailvirksomheder er undtaget fra at anmelde opbevaring eller markedsføring af økologiske færdigpakkede fødevarer en gros, hvis de kun opbevarer eller markedsfører økologiske fødevarer en gros i form af leverance af færdigpakkede økologiske fødevarer til virksomheders storkøkkendrift i Danmark. Det er en forudsætning, at detailvirksomheden, når der ses bort fra storkøkkendrift, fortsat opfylder betingelserne for registrering som detailvirksomhed i henhold til bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (herefter autorisationsbekendtgørelsen).
Stk. 6 Storkøkkener, er undtaget fra kravet om anmeldelse i stk. 1, nr. 1, jf. dog stk. 7.
Stk. 7 Storkøkkener, der ønsker at anvende den økologiske betegnelse i markedsføringen af økologiske retter eller økologiske dele af retter, skal anmelde tilberedning af økologiske fødevarer, jf. stk. 1, nr. 1, når de pågældende retter eller dele af retter er frembragt af økologiske fødevarer, der ikke udelukkende forefindes i køkkenet i økologisk form.
Stk. 8 De i stk. 7 nævnte storkøkkeners markedsføring af fødevarer skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i økologiforordningen. Dog er er de i stk. 7 nævnte storkøkkener ikke omfattet af økologiforordningens bestemmelser om EU-økologilogo og kodenummer.
Stk. 9 Virksomheder, som er registreret som detailvirksomhed i henhold til autorisationsbekendtgørelsen, er undtaget fra at anmelde markedsføring engros af færdigpakkede fødevarer i henhold til stk. 1, nr. 2, hvis
-
1) markedsføringen sker med henblik på, at fødevarerne kan forarbejdes eller forhandles i virksomheder, der har til formål at begrænse madspild gennem anvendelse eller markedsføring af fødevarer, hvor »bedst før« datoen er tæt på udløb eller er overskredet, eller hvor fødevarernes beskaffenhed kræver en hurtig anvendelse,
-
2) det over for køber/modtager oplyses udtrykkeligt, på en måde som efterfølgende kan dokumenteres over for Fødevarestyrelsen, at fødevarerne ikke overholder kravene om økologikontrol, hvorfor der skal ses bort fra angivelserne om, at fødevarerne er økologiske, og
-
3) der ved salg eller anden overdragelse til den endelige forbruger ved tydelig skiltning i umiddelbar nærhed af fødevaren eller ved mærkning på fødevaren oplyses om, at fødevarerne ikke overholder kravene om økologikontrol, hvorfor der skal ses bort fra angivelserne om, at fødevarerne er økologiske.
Stk. 10 Følgende aktiviteter er omfattet af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. og derfor undtaget fra kravet i stk. 1:
-
1) Pakkerier beliggende på økologiske bedrifter, der lejlighedsvis pakker økologisk frisk frugt og grønt fra andre bedrifter i EU.
-
2) Ægpakkerier beliggende på økologiske bedrifter, der kun pakker egne økologiske æg.
-
3) Udlægning af anmeldelsespligtige aktiviteter til tredjepart (lønarbejde), der sker fra en økologisk bedrift. Det er en forudsætning, at aktiviteterne vedrører bedriftens egne producerede økologiske produkter, at de pågældende produkter efterfølgende leveres til endelig forbruger eller bedriftens/ejerens butik, og at der ikke samtidig udføres andre aktiviteter, som skal anmeldes til Fødevarestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse om økologiske fødevarer.
-
4) Økologiske primærproducenters mærkning og videresalg af produkter som økologiske, når disse er fremkommet ved egen økologisk primærproduktion.
-
5) Økologiske primærproducenters tilvirkning, detailpakning, mærkning og videresalg som økologisk af egen produceret økologisk honning.
-
6) Sorterevirksomheder for økologiske læggekartofler, som avler og evt. også afsætter egne kartofler som fødevarer.
Erhvervsdrivende underlagt økologikontrol skal, udover økologiforordningens bestemmelser om kontrol, der henvender sig til erhvervsdrivende, overholde bestemmelserne i denne bekendtgørelses bilag 2 om regnskabskrav.
Stk. 2 Fødevarestyrelsen kan bestemme, at handelsagenter og lignende, der formidler markedsføring af økologiske fødevarer, petfood, akvakulturdyr eller akvakulturprodukter, er omfattet af bilag 2, når dette er nødvendigt for at gennemføre en effektiv kontrol i henhold til denne bekendtgørelse.
For erhvervsdrivende, der anmelder aktiviteter med henblik på økologicertificering, jf. § 5, udarbejdes en økologirapport, som udstedes af Fødevarestyrelsen. I økologirapporten fastsættes konkrete vilkår for de aktiviteter, der skal certificeres.
Stk. 2 Den erhvervsdrivende skal udarbejde en fuldstændig beskrivelse af enheden eller lokalerne samt aktiviteten. Beskrivelsen skal udformes efter Fødevarestyrelsens anvisning og optages i økologirapporten.
Stk. 3 Den erhvervsdrivende skal fastlægge og løbende opdatere alle de konkrete foranstaltninger, herunder egenkontrolprocedurer, der skal træffes i forbindelse med enheden, lokalerne eller aktiviteten for at sikre, at denne bekendtgørelse og økologiforordningen overholdes. Beskrivelsen af foranstaltningerne skal udformes efter Fødevarestyrelsens anvisning og optages i økologirapporten. Detailbeskrivelser, som ikke er væsentlige for beskrivelsen af de grundlæggende kontrolforanstaltninger og -procedurer, kan udelades i økologirapporten, hvis de til enhver tid er tilgængelige hos den erhvervsdrivende sammen med økologirapporten.
Stk. 4 Beskrivelserne i stk. 2 og 3 skal af den erhvervsdrivende suppleres med erklæringen i økologiforordningen, artikel 39, stk. 1, litra d, nr. iii.
Stk. 5 Det påhviler den erhvervsdrivende at føre optegnelser til dokumentation af gennemførelse og overholdelse af økologirapportens vilkår samt virksomhedens foranstaltninger og egenkontrolprocedurer, jf. stk. 3 og § 10. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen og skal opbevares i minimum 5 år.
Stk. 6 De aktiviteter, der skal certificeres, kan først påbegyndes, når endelig økologirapport er meddelt af Fødevarestyrelsen til den erhvervsdrivende.
Stk. 7 Fødevarestyrelsen kan ændre økologirapporten, såfremt der opstår et kontrolmæssigt behov herfor.