Kapitel 7 Økologisk og ikke-økologisk akvakulturproduktion
Hvis et økologisk dambrug anvender vand, der har været anvendt i konventionelle dambrug, er det en forudsætning, at der er en opstrøms afstand til det konventionelle dambrug på mindst 500 meter.
Stk. 2 Netbure i økologiske havbrug skal ligge mindst 500 meter fra konventionelle havbrug.
Stk. 3 Vandindtag til indpumpningsanlæg skal ske i en afstand af mindst 500 meter fra vandudledning fra konventionelle akvakulturbrug.
Stk. 4 Økologiske akvakulturbrug med opdræt af skaldyr skal ligge mindst 150 meter fra konventionelle akvakulturbrug med opdræt af skaldyr og kulturbanker med skaldyr. Økologiske akvakulturbrug med opdræt af skaldyr skal derudover ligge mindst 500 meter fra konventionelle havbrug med opdræt af andre akvakulturdyr end skaldyr.
Stk. 5 Fødevarestyrelsen kan fravige kravene i stk. 1-4, såfremt styrelsen forelægges dokumentation for, at kravene til den økologiske produktionsmetode overholdes.
Ansøgning om tilladelse til på klækkerier og yngelopdrætsanlæg at opdrætte både økologisk og ikke-økologisk yngel i samme brug skal indsendes til Fødevarestyrelsen ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheder som er fritaget for eller ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post, som angivet i § 12, stk. 1 og 2, kan dog indsende ansøgningen via brevpost.
Stk. 2 Tilladelsen efter stk. 1 forudsætter, at der kan dokumenteres en klar fysisk adskillelse mellem økologiske og ikke-økologiske enheder og separat vanddistribution. Den separate vanddistribution skal være en adskilt tilførsel af vand fra individuelle vandløb, brønde, boringer eller kildevæld, der er efterfulgt af separat afledning af vand, således at vandkvaliteten kan følges og overvåges fra indtag til udledning uden sammenblanding med vand fra brugets ikke økologiske del.
Ansøgning om tilladelse til på en produktionsenhed med videreopdræt at opdrætte både økologiske og ikke-økologiske akvakulturdyr på samme brug skal indsendes til Fødevarestyrelsen ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheder som er fritaget for eller ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post, som angivet i § 12, stk. 1 og 2, kan dog indsende ansøgningen via brevpost.
Stk. 2 Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, at det kan dokumenteres, at økologisk og ikke-økologisk produktion foregår tilstrækkeligt adskilt. Ved adskillelsen skal der tages hensyn til de naturlige omgivelser, og den skal være baseret på separate vandtilførselssystemer, separationsafstande, den økologiske akvakulturenheds placering i tidevandsstrømningen og placering opstrøms/nedstrøms i forhold til andre produktionsenheder. Desuden kræves det, at produktionen af akvakulturdyrene af samme art ikke foregår i sammenfaldende produktionsfaser, og at håndteringsperioderne ikke er sammenfaldende.