Forud for import af økologiske fødevarer, petfood samt akvakulturdyr og -produkter importeret i henhold til artikel 45 i økologiforordningen, skal Fødevarestyrelsen modtage forhåndsanmeldelse om sendingens ankomst til første modtager i Danmark. Forhåndsanmeldelse med kontrolattestens nummer skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest en hel arbejdsdag forud for sendingens ankomst til toldekspeditionsstedet. Forhåndsanmeldelsen skal fremsendes elektronisk.
Stk. 2 Senest samtidig med forhåndsanmeldelsen skal Fødevarestyrelsen informeres om tidspunktet for sendingens ankomst til første modtager i Danmark.