Kapitel 10 Suspension og lukning af spilkonto
Ved lukning af en spilkonto skal tilladelsesindehaver hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter lukningen udbetale saldoen fra spillerens spilkonto til spilleren. Der må ikke kræves et gebyr for lukningen.
Stk. 2 Ved lukning af en midlertidig spilkonto på baggrund af § 6, stk. 2, kan alene resterende indsatte midler på spilkontoen tilbageføres til spilleren. Eventuelle vundne gevinster tilfalder tilladelsesindehaver.
Stk. 3 Ved lukning af en spilkonto på tilladelsesindehavers foranledning skal tilladelsesindehaver sende en begrundet afgørelse med dokumentation til spilleren. En kopi af afgørelsen skal sendes til Spillemyndigheden.
Ved suspension af en spilkonto skal tilladelsesindehaver træffe afgørelse i sagen inden for rimelig tid. I suspensionsperioden kan spilleren ikke lukke sin spilkonto. Når den endelige afgørelse er truffet, skal spilleren informeres behørigt om afgørelsen.
Stk. 2 Tilladelsesindehaver skal sende en begrundet afgørelse med dokumentation til spilleren. En kopi af afgørelsen skal sendes til Spillemyndigheden.