Bekendtgørelse om opgaver og ansvar for behandlingen af personoplysninger i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1104 af 8. november 2019

Anvendelsesområde
§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved behandling af personoplysninger i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse. Behandlingen af oplysninger sker her til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og den arbejdsmarkedsrettede indsats i henhold til kapitel 4 b i bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.