Styrelsen for It og Læring må alene overføre personoplysninger i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse til tredjelande eller internationale organisationer efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2 Styrelsen for It og Læring har generel godkendelse til at overføre personoplysninger i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse til tredjelande eller internationale organisationer i tilfælde af at overførslen er nødvendig i henhold til udførelse af styrelsens brug af underdatabehandler i medfør af § 13.
Stk. 3 Ved overførsler omfattet af stk. 1 er den dataansvarlige er ansvarlig for at sikre, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens kapitel 5. Ved overførsler omfattet af stk. 2 er Styrelsen for It og Læring ansvarlig for at sikre, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens kapitel 5.