Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:
-
1) fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og
-
2) gruppe 2-forsikringsselskaber.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Udstedelsens oprindelige rentegrundlag: Det rentegrundlag, som det er aftalt, at udstedelsen forrentes med fra udstedelsestidspunktet. Der anvendes løbetiden modsvarende tiden til renteforhøjelsen. Rentegrundlaget kan enten være fastforrentet eller variabelt forrentet.
-
2) Renteforhøjelsens rentegrundlag: Det rentegrundlag, som det er aftalt, at udstedelsen forrentes med efter renteforhøjelsen. Der anvendes løbetiden modsvarende tiden til renteforhøjelsen. Rentegrundlaget kan enten være fastforrentet eller variabelt forrentet.
-
3) En enhed hybrid kernekapital: Ét kapitalbevis, der udstedes med henblik på indregning som hybrid kernekapital i udstederens kapitalgrundlag for så vidt angår fondsmæglerselskaber.
-
4) Konverteringsraten: Det antal aktier, som en enhed hybrid kernekapital kan konverteres til.
-
5) Konverteringsraten på udstedelsestidspunktet: Det antal aktier, som værdien af en enhed hybrid kernekapital modsvarer på udstedelsestidspunktet.
-
6) Frie reserver: Det beløb, der er angivet i § 180, stk. 2, i selskabsloven som frie reserver.
-
7) Garantikapital: Kapital, der er indbetalt i gruppe 2-forsikringsselskaber og regnskabsmæssigt anerkendes som egenkapital.