Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016

Kapitel 8 Opgørelse af kernekapitalen efter fradrag
§ 32

Kernekapitalen i et gruppe 2-forsikringsselskab består af følgende:

  • 1) Egenkapital.

  • 2) Medlemskonti, jf. § 33.

  • 3) Særlige bonushensættelser (type B), jf. § 34.

  • 4) Værdien af skatteaktiver, som den vil være i en administrationssituation, jf. §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed.

  • 5) En positiv eller negativ forskel mellem

    • a) den forholdsmæssige andel af basiskapitalen i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, og

    • b) værdien af den pågældende ejerandel, som den indgår i balancen, med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i virksomhedens basiskapital efter § 36, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2 Tillægget efter stk. 1, nr. 5, må for hver enkelt dattervirksomhed eller associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, højst svare til det beløb, der for den pågældende virksomhed er fradraget i henhold til § 35, stk. 2, nr. 1. Beløbet i stk. 1, nr. 5, litra a, opgøres før fradrag af følgende:

  • 1) Den del af det foreslåede udbytte, jf. § 35, stk. 1, nr. 1, som tilkommer virksomheden.

  • 2) Beløb fradraget efter § 35, stk. 2, nr. 1.

  • 3) Direkte og indirekte ejede aktiver, jf. § 35, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed.

Stk. 3 Kernekapitalen skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.

Stk. 4 Garantikapital i et gruppe 2-forsikringsselskab må ikke nedsættes uden samtykke fra Finanstilsynet. Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

Medlemskonti
§ 33

I et gruppe 2-forsikringsselskab, der er et gensidigt forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse, kan medlemskonti medregnes i kernekapitalen, hvis følgende betingelser er opfyldt i vedtægterne:

  • 1) I tilfælde af likvidation eller konkurs må beløb ikke kunne tilbagebetales, før hele den øvrige gæld er betalt.

  • 2) I andre tilfælde end de i nr. 1 nævnte må beløb kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et beløb, som er lavere end minimumsbasiskapitalkravet.

  • 3) Tilbagebetaling, der forårsages af andet end medlemsophør, må kun kunne foretages, når Finanstilsynet senest 1 måned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan nægtes af Finanstilsynet.

  • 4) Ændringer i vedtægternes bestemmelser om medlemskonti skal godkendes af Finanstilsynet.

Særlige bonushensættelser (type B)
§ 34

I et gruppe 2-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, kan særlige bonushensættelser (type B) medregnes i kernekapitalen, hvis kernekapitalelementerne i selskabet udgørende indbetalt aktie- og garantikapital, overskud ved emission, andre reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, overført overskud eller underskud, medlemskonti, særlige bonushensættelser af type B og årets løbende resultat tilsammen udgør et beløb større end minimumsbasiskapitalkravet.

Stk. 2 Ved særlige bonushensættelser (type B) forstås:

  • 1) Hensættelser, der efter forudgående aftale med forsikringstagerne eller de aftaleparter, der indgår forsikringerne på de forsikredes vegne, er opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, til fordel for de forsikrede, men som ikke anses som forsikringsforpligtelser, og som opfylder følgende:

    • a) De er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes.

    • b) De indgår ikke beløbsmæssigt som en del af bestanden af forsikringer ved beregning af den andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, som skal tilføres bestanden.

    • c) De skal overføres til de enkelte forsikringer senest samtidig med udbetalingen af ydelser under forsikringen.

    • d) De skal løbende tildeles samme forholdsmæssige afkast, som det afkast egenkapitalen tilskrives før skat, hvad enten dette afkast er negativt eller positivt.

    • e) De skal indgå fuldt ud ved beregning og udbetaling af tilbagekøbsværdier, overførsler fra et selskab til et andet, jobskifte og virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse, jf. § 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.

  • 2) Hensættelser, der er opbygget af uigenkaldelige overførsler fra egenkapitalen til fordel for de forsikrede, men som ikke anses som forsikringsforpligtelser, og som opfylder følgende:

    • a) De bringes over en periode til at opfylde betingelserne i nr. 1, litra a, c og e, efter en nærmere fastsat fordelingsregel, der opfylder betingelserne i stk. 3.

    • b) Det overførte beløb opfylder betingelserne i nr. 1, litra b og d.

    • c) Selskabet skal kunne vælge at lade hensættelserne indgå ved beregning og udbetaling af tilbagekøbsværdier, overførsler fra et selskab til et andet, jobskifte og virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse, jf. § 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3 Fordelingsreglen, jf. stk. 2, nr. 2, litra a, skal anmeldes til Finanstilsynet, før reglen kan finde anvendelse. Fordelingen må maksimalt vare i 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor beløbet oprindeligt blev uigenkaldeligt overført fra egenkapitalen.

Reduktioner i kernekapitalen
§ 35

Kernekapitalen i et gruppe 2-forsikringsselskab reduceres med følgende:

  • 1) Foreslået udbytte.

  • 2) Immaterielle aktiver.

  • 3) Skatteaktiver, jf. dog § 32, stk. 1, nr. 4.

  • 4) Den forholdsmæssige andel af solvenskapitalkravet i et gruppe 1-forsikringsselskab, der er et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, svarende til den del af den tegnede kapital i selskabet, som direkte eller indirekte besiddes.

  • 5) Den forholdsmæssige andel af den største værdi af det individuelle solvensbehov eller minimumsbasiskapitalkravet i et gruppe 2-forsikringsselskab, der er et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, svarende til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabets aktie- og garantikapital.

  • 6) Den forholdsmæssige andel af den største værdi af det individuelle solvensbehov eller kapitalkravet i et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabskapitalen.

  • 7) Det beløb, hvormed den regnskabsmæssige værdi af direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, som udgør en samlet risiko for gruppe 2-forsikringsselskabet, overstiger en vægtet sum af selskabets kapitalkrav, dets datterforsikringsselskabers kapitalkrav og kapitalkravet i andre dattervirksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn. Den vægtede sum beregnes således:

    • a) Hvis forsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. Andre forsikringsselskaber vægtes med 100 pct.

    • b) Dattervirksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen. Andre dattervirksomheder vægtes med ejerandelen.

  • 8) Et beløb svarende til forskellen mellem erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele af erstatningshensættelser for forsikringsklasserne 3-18, jf. bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, før diskontering og efter diskontering, hvis erstatningshensættelser diskonteres for at tage hensyn til fremtidigt investeringsafkast. Dog skal der ikke justeres for diskontering af de erstatningshensættelser i forsikringsklasserne 3-18, jf. bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, der er annuiteter.

  • 9) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter.

Stk. 2 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode dispensere fra fradraget i kernekapitalen efter stk. 1, nr. 7 og 9.

Stk. 3 I tilfælde, hvor der både skal ske fradrag i forhold til en associeret virksomhed efter stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, og nr. 7, fradrages den største værdi af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, og nr. 7.

Stk. 4 Uanset stk. 1, nr. 9, skal følgende ikke fradrages:

  • 1) Kapitalandele i finansieringsinstitutter, som er finansielle virksomheder, og finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller omsættelige pantebreve eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.

  • 2) Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter stk. 1, nr. 9.

  • 3) Indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget efter § 30, stk. 1, nr. 8 eller 9, af en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab.

Stk. 5 Uanset stk. 1, nr. 4-9, skal andelen af den største værdi af det individuelle solvensbehov eller minimumsbasiskapitalen samt kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder ikke fradrages, når virksomhederne er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 6 For en finansiel virksomhed, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, og som ikke har vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anvendes i stk. 1, nr. 4-6, det kapitalkrav, som fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville være fremkommet, hvis virksomheden havde vedtægtsmæssigt hjemsted inden for Unionen.