En renteforhøjelse er et moderat incitament til indfrielse, jf. § 11, stk. 2, nr. 4, hvis den medfører en forhøjelse i udstedelsens oprindelige rente, som ikke er større end den højeste af:
-
1) 100 basispunkter fratrukket swapspændet, og
-
2) 50 pct. af det oprindelige kreditspænd fratrukket swapspændet.
Stk. 2 Swapspændet i stk. 1, nr. 1, fastsættes på udstedelsestidspunktet som forskellen mellem renteforhøjelsens rentegrundlag og udstedelsens oprindelige rentegrundlag.
Stk. 3 Kreditspændet i stk. 1, nr. 2, fastsættes på udstedelsestidspunktet som forskellen mellem udstedelsens oprindelige rente og udstedelsens oprindelige rentegrundlag.
Stk. 4 Aftalen om hybrid kernekapital må ikke indeholde mere end én renteforhøjelse i instrumentets levetid.