Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber § 33

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016

Medlemskonti
§ 33

I et gruppe 2-forsikringsselskab, der er et gensidigt forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse, kan medlemskonti medregnes i kernekapitalen, hvis følgende betingelser er opfyldt i vedtægterne:

  • 1) I tilfælde af likvidation eller konkurs må beløb ikke kunne tilbagebetales, før hele den øvrige gæld er betalt.

  • 2) I andre tilfælde end de i nr. 1 nævnte må beløb kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et beløb, som er lavere end minimumsbasiskapitalkravet.

  • 3) Tilbagebetaling, der forårsages af andet end medlemsophør, må kun kunne foretages, når Finanstilsynet senest 1 måned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan nægtes af Finanstilsynet.

  • 4) Ændringer i vedtægternes bestemmelser om medlemskonti skal godkendes af Finanstilsynet.