Egentlig kernekapital i fondsmæglerselskaber består af
-
1) indbetalt aktiekapital, der opfylder kravene i §§ 5 og 6,
-
2) overkurs ved emission,
-
3) reserver,
-
4) overført over- eller underskud, og
-
5) årets løbende overskud fratrukket forventet udbytte og andre forudsigelige udgifter, såfremt beløbet er bekræftet af fondsmæglerselskabets eksterne revisor, jf. §§ 9 og 10.
Stk. 2 Den egentlige kernekapital skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.