Kapitel 3 Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
Opgørelse af beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, foretages som udgangspunkt på baggrund af indberetninger om timer med lønindkomster i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 4.
Stk. 2 Er der indberettet lønindkomst, uden at der foreligger oplysninger om løntimer, som indkomsten vedrører, beregnes et timetal på baggrund af indkomsten på samme beregningsmåde som i § 3, stk. 7, i bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3 Kan beskæftigelseskravet ikke opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og syge- og barselsdagpenge. Dernæst medregnes timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.
Stk. 4 Indkomster og timer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.
I opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes timer efter lovens § 32, stk. 2, som ikke er indberettet til indkomstregistret, i det omfang lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for timerne.
Stk. 2 Lønindtægter, jf. § 5, som efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medregnes til beskæftigelseskravet, og som ikke er indberettet i indkomstregistret, medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det forudsætter, at lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indtægten, og den periode indtægten vedrører.
Stk. 3 Ved medregning af perioder som selvstændig erhvervsdrivende, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, medregnes som udgangspunkt 18½ time pr. uge. Der kan dog medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.