I opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes timer efter lovens § 32, stk. 2, som ikke er indberettet til indkomstregistret, i det omfang lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for timerne.
Stk. 2 Lønindtægter, jf. § 5, som efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medregnes til beskæftigelseskravet, og som ikke er indberettet i indkomstregistret, medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det forudsætter, at lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indtægten, og den periode indtægten vedrører.
Stk. 3 Ved medregning af perioder som selvstændig erhvervsdrivende, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, medregnes som udgangspunkt 18½ time pr. uge. Der kan dog medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.