I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Virksomheden: De virksomheder, som fremgår af § 1.
-
2) Relevant krediteksponering: En krediteksponering i andre eksponeringsklasser end de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112, litra a–f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og hvor eksponeringen er omfattet af følgende:
-
a) Kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
b) Eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
c) Såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
-
3) Virksomhedens foreløbige overskud: Virksomhedens foreløbige resultat før skat såfremt dette er positivt eller nul.
-
4) Virksomhedens overskud ved årets udgang: Virksomhedens årsresultat før skat såfremt dette er positivt eller nul.