Bekendtgørelse om opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske buffersats, de maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2144 af 22. december 2020

Det maksimale udlodningsbeløb
§ 4

Det maksimale udlodningsbeløb beregnes ved at multiplicere det beløb, der fremkommer efter stk. 3, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 4.

Stk. 2 Et maksimalt udlodningsbeløb beregnet i medfør af stk. 1 reduceres, hvis virksomheden har foretaget en eller flere af følgende handlinger:

  • 1) Foretaget udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. § 125 b, stk. 7 i lov om finansiel virksomhed.

  • 2) Indført forpligtelser til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

  • 3) Foretaget betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Stk. 3 Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 1, skal bestå af summen af nr. 1 og 2 fratrukket nr. 3.

  • 1) Virksomhedens foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som er opstået siden den seneste beslutning om udlodning af overskud, eller enhver af de i stk. 2 omhandlede handlinger.

  • 2) Virksomhedens overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og som er opstået siden den seneste beslutning om udlodning af overskud, eller enhver af de i stk. 2 omhandlede handlinger.

  • 3) Beløb, som virksomheden skulle betale i skat, hvis de poster, der er omhandlet i nr. 1 og 2 i dette stykke, blev overført til virksomhedens egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 4 Den faktor, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 1, fastlægges ud fra størrelsen af den egentlige kernekapital, som virksomheden opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber samt eventelle solvenstillæg til dette krav jf. § 124 i Lov om Finansiel virksomhed, som ikke er fastsat for at tage højde for risikoen for overdreven gearing. Faktoren er:

  • 1) 0 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs første kvartil, jf. stk. 5,

  • 2) 20 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs anden kvartil, jf. stk. 5,

  • 3) 40 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs tredje kvartil, jf. stk. 5, og

  • 4) 60 pct., såfremt den egentlige kernekapital befinder sig i det kombinerede kapitalbufferkravs fjerde kvartil, jf. stk. 5.

Stk. 5 Den nedre og øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs kvartiler beregnes i overensstemmelse med bilag 1.