Ved opgørelsen af kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen kan følgende kapitalgrundlagselementer kun medtages, såfremt de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikringsselskab:
-
1) Overskudskapital klassificeret som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 69, litra a, nr. iv, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) i et tilknyttet forsikringsselskab under det deltagende forsikringsselskab, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed.
-
2) Tegnede, men ikke indbetalte, kapitalandele i tilknyttede forsikringsselskaber under det deltagende forsikringsselskab, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Følgende kapitalgrundlagselementer kan ikke medtages ved opgørelsen efter stk. 1:
-
1) Tegnede, men ikke indbetalte, kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende forsikringsselskab.
-
2) Tegnede, men ikke indbetalte, kapitalandele i det deltagende forsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikringsselskab.
-
3) Tegnede, men ikke indbetalte, kapitalandele i et tilknyttet forsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikringsselskab under det samme deltagende forsikringsselskab.