Stemmerettighederne efter § 2 beregnes på grundlag af alle de kapitalandele, til hvilke der er knyttet stemmerettigheder, også når udøvelsen heraf er suspenderet.
Stk. 2 Med henblik på beregningen af andelen af stemmerettighederne henholdsvis aktiekapitalen efter § 2 skal medregnes de stemmerettigheder, som den pågældende aktionær kan udøve på baggrund af et eller flere tilfælde, som opregnet i § 6.
Stk. 3 Ved anvendelse af definitionen på en kontrolleret virksomhed i § 2, stk. 2, skal der til stemmerettigheder og rettigheder i tilknytning til udnævnelse og afsættelse medregnes de rettigheder, som besiddes af enhver anden fysisk eller juridisk person, som handler på aktionærens vegne eller på vegne af en virksomhed, der kontrolleres af aktionæren, herunder hvis det sker i eget navn.