Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov

Stk. 2 Solvensbehovet opgøres som den procentdel, som det tilstrækkelige kapitalgrundlag udgør af den samlede risikoeksponering.

Stk. 2 Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som indgår i en koncern med andre pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der er omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 2, kan offentliggøre virksomhedernes oplysninger samlet. Beskrivelserne i bilag 2, punkt 1, kan i så fald beskrives samlet for alle pengeinstitutter og realkreditinstitutter i koncernen, hvis beskrivelserne er dækkende for de pengeinstitutter og realkreditinstitutter i koncernen, som er omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne. Den samlede offentliggørelse skal foretages af hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut.

Stk. 2 Sker der betydelige ændringer i de oplysninger, som pengeinstitutter eller realkreditinstitutter skal offentliggøre i medfør af § 4, skal virksomheden umiddelbart herefter offentliggøre ændringerne.

Stk. 3 Offentliggørelse af oplysningerne i bilag 2 skal ske på dansk eller engelsk.

Stk. 2 Benchmarkberegningerne skal sendes sammen med en redegørelse for de anvendte metoder.

Stk. 3 Benchmarkberegningerne skal sendes i overensstemmelse med modellen i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder i henhold til artikel 78 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 2 Ved opgørelsen af kapitalgrundlaget for en holdingvirksomhed, som indgår i en koncern med et gruppe 2-forsikringsselskab, som er holdingvirksomhedens datterselskab eller en associeret virksomhed, foretages der fradrag for den forholdsmæssige andel af minimumsbasiskapitalen, jf. § 126, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, svarende til den del af den direkte eller indirekte ejede kapital i gruppe 2-forsikringsselskabet. Svarer gruppe 2-forsikringselsskabets individuelle solvensbehov mindst til minimumsbasiskapitalen, fradrages også forskellen mellem forsikringsselskabets individuelle solvensbehov og minimumsbasiskapital. Fradraget efter 1. pkt. reduceres med et beløb svarende til forskellen mellem følgende beløb, idet fradraget dog ikke kan blive mindre end nul:

• 1) Den forholdsmæssige direkte eller indirekte ejede andel af basiskapitalen i gruppe 2-forsikringsselskabet.

• 2) Værdien af ejerandelen, som den indgår med i balancen, med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, der medregnes i gruppe 2-forsikringsselskabets basiskapital efter § 36, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber.

Stk. 3 Ved opgørelsen af kapitalgrundlaget for et forsikringsselskab, der ikke har vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, eller et i land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anvendes hjemlandets regler ved beregningen af solvenskapitalkravet, dog mindst det solvenskapitalkrav, som ville være fremkommet, hvis forsikringsselskabet havde vedtægtsmæssigt hjemsted inden for Den Europæiske Union.

Stk. 4 Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I eller den finansielle holdingvirksomhed har fået Finanstilsynets tilladelse i henhold til artikel 49, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 2 § 167, stk. 1 og 2, og § 168 i selskabsloven finder anvendelse for generalforsamlingens beslutning om at indgå aftale om hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter, der indeholder vilkår om konvertering, i pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller finansielle holdingvirksomheder omfattet af selskabsloven. § 167, stk. 3, i selskabsloven finder tilsvarende anvendelse på generalforsamlingens beslutning, idet beslutningen omhandler retsstillingen inden, at konvertering sker på udsteders initiativ, eller hvis generalforsamlingen vælger at indgå aftale om at udstede hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter.

Stk. 3 Generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen efter stk. 1 gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen. Fristen gælder alene for indgåelse af aftalen om den hybride kernekapital eller de supplerende kapitalinstrumenter og ikke for den eventuelle efterfølgende kapitalforhøjelse som følge af konverteringen.

Stk. 4 Ved bemyndigelse til bestyrelsen efter stk. 1 skal vedtægterne angive følgende:

• 1) Datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 3.

• 2) Det højeste beløb, hvormed bestyrelsen kan forhøje kapitalen.

• 3) Bestemmelser om forholdene, der er nævnt i § 158, nr. 5, 6 og 9-11, i selskabsloven.

Stk. 5 For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder omfattet af selskabsloven kan bestyrelsen med bemyndigelse efter stk. 1 træffe beslutning om at udstede hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter. § 169, stk. 2, i selskabsloven finder i den forbindelse anvendelse på bestyrelsens beslutning. Bestyrelsen skal tage stilling til modtagers retsstilling, hvis forholdene, der fremgår af § 169, stk. 3, i selskabsloven, gennemføres, inden konvertering sker på udsteders initiativ. § 169, stk. 4 og 5, og §§ 170 og 171 i selskabsloven finder anvendelse på bestyrelsens beslutning om at udstede hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter.

Stk. 6 §§ 172-177 i selskabsloven finder anvendelse ved generalforsamlingens beslutning om at indgå aftale om hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter med vilkår for konvertering samt ved brug af bestyrelsens bemyndigelse til at foretage kapitalforhøjelse til brug for konvertering efter stk. 1.

Stk. 7 Generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen efter stk. 1 bortfalder, hvis udsteder ikke længere er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af selskabsloven.

Stk. 8 Ophører udsteder med at være et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed omfattet af selskabsloven, kan hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter i lighed med anden fremmedkapital fortsat ikke indregnes som en del af selskabets selskabskapital.

Stk. 2 Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Stk. 3 Indberetningen skal ske på maskinlæsbart varigt medium.

Stk. 4 Koncernindberetninger efter stk. 1 skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for delkoncerner, hvor der ikke foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 6 Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal sende dokumentationen, der fremgår af bilag 1, punkt 30 og 31, på papir eller andet varigt medium til Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, medmindre et andet tidspunkt er aftalt med Finanstilsynet. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 750 mio. kr., er undtaget fra denne indberetningspligt.

Stk. 7 Koncernens solvensbehovet skal indberettes til Finanstilsynet.

Stk. 8 Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal indberette det individuelle solvensbehov til Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter kvartalets udløb.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 295 af 27. marts 2014 om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov ophæves.