For opgørelsen af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser gælder følgende fravigelser fra § 3:
-
1) For forsikringsklasse I c, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, skal de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser opgøres som 25 gange det største af beløbene opgjort efter § 9 og § 11.
-
2) For forsikringsklasse III, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, skal de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser opgøres som hensættelserne til unit-link kontrakter. Hensættelserne til unit-link kontrakter opgøres i overensstemmelse med reglerne for hensættelser til unit-link kontrakter i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
-
3) For forsikringsklasse V, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, skal de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser opgøres som livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikringsandele.