Har en virksomhed i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., § 4, stk. 4, § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, 2. eller 3. pkt., eller § 19 b fået inddraget eller nægtet sin registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men er virksomheden indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fastsætter Skatteforvaltningen den kortest mulige periode til virksomhedens afvikling af allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved inddragelse af registrering m.v. gælder fristerne efter opkrævningslovens § 2 for angivelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 2 I afviklingsperioden skal virksomheden anvende en afregningsperiode, der fastsættes af Skatteforvaltningen. Virksomheden skal i afviklingsperioden indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.